fredag den 22. juni 2012

Snaps på Tusindfryd


Ja, hjemmelavet snaps, så fik man da lige stemplet sig selv som 85-årig, men, men men.....
Det er så nemt og skal altså ikke absolut smage af grantræ, kommen og slåen. Jeg er virkelig ikke nogen fan af snaps, generelt, men så investerede jeg i en bog sidste år og den var farlig :-)
Nemlig "Naturens Spisekammer"- en bog fuld af opskrifter, gode råd, smukke billeder og bare god inspiration til mad, du kan finde rundt omkring i det ganske danske land.

Forfatteren Annette Eckmann er meget begejstret for hjemmelavet snaps og efter at have læst utallige opskrifter i bogen, blev man jo nødt til at prøve det. Gik efter en "tøse-snaps" og MUMS!!!

Jeg laver den på en god vodka og Tusindfryd, plukket i græsset hos mine forældre, vodkaen hældes over blomsterne (som lige skal tjekkes for smådyr) og lad den stå i vinduekarmen til den smager, som du nu syntes, jeg lod min stå i ca. 14 dage.
Sidste års produktion blev så god, at jeg helt sikkert skal have lavet noget igen i år.

Den bliver næsten sødlig og slet ikke så bedsk, som jeg syntes mange snapse hurtigt kan blive. Så det er bare om at komme igang.

4 kommentarer:

  1. Mister det ikke lidt "snaps titlen" når der ikke er snaps i? :) Bortset fra det, så synes jeg, at det lyder rigtig lækkert, det må jeg prøve en dag, jeg er nemlig heller ikke sådan super glad for snaps. Min mor laver dog en der er helt fantastisk sød og skøn, men som heller ikke smager af snaps. Må lige få fat i opskriften :)

    SvarSlet
  2. hehe... Du har ret, det er lidt snyd, men smagen bliver markant anderledes med vodka, der er ikke den samme eftersmag.
    Dog har Aalborg Akavavit vist nok lavet en snaps specielt til hjemme-blanderierne, som skulle være fuldstændig uden smag, men har altså ikke prøvet den endnu, kunne være den skulle bruges i næste projekt.

    Du må meget gerne skrive, hvis du lægger opskriften op på din mors snaps, altid godt med ny inspiration :-)

    SvarSlet
  3. Altså - hjemmelavet snaps har ikke noget med alderen at gøre - det er bare noget der smager godt.

    SvarSlet