søndag den 29. juli 2012

Gave til den søde veninde

For noget tid siden (faktisk helt tilbage i marts) strikkede jeg en lille fødselsdagsgave til en veninde. Havde lidt glemt den igen, men da jeg besøgte hende igår, sneg jeg mig til at tage et par billeder, da jeg syntes de skal deles her på bloggen.


Jeg fandt denne opskrift på Feminas hjemmeside, på nogle fine håndklæder og makeup-pads strikket i 100% bomuld. Strikkede derfor en masse makeup-pads til min veninde.
De er virkelig smarte, har også lavet lidt til mig selv, super rare mod huden og genanvendelige, de skal bare vaskes... Det er da smart!

Købte en akrylkasse i fin pink hos Søstrene Grene til opbevaring og har leget lidt med min dymo-maskine til mærkaterne.

Syntes det er en super god ide til en sød veninde, til svigermoren eller måske bare en person der fortjener lidt forkælelse :-)


(har også strikket et par af håndklæderne, -også en fødselsdagsgave til en veninde)

lørdag den 28. juli 2012

Der strikkes

Er gået i gang med et par strikket sokker i mælkehvid. Ved endnu ikke, hvem de er til, men det må jeg finde ud af, når de er færdige.

Købte garnet sammen med en strikkeopskrift og ville strikke dem i str. 39, men tror nok nærmere de er str. 35-36, så det giver lidt udfordring med at finde en modtager, men mon ikke det lykkedes :-)

søndag den 22. juli 2012

Der bliver syet på livet løs


I mit forsøg på at mindske mine utallige halvfærdige projekter har jeg nu kastet mig over nogle pudebetræk. Jeg købte dette stof for læææænge siden (eller tror faktisk kun det er et års tid, men overdrivelse fremmer forståelsen :-) ). Syntes det var så fint, helt 60'er inspireret.

Da jeg havde købt stoffet, fik jeg syet én pude, nu har jeg fået syet to mere og en mere er på vej. Syntes det er så dejligt at få ryddet ud i flere og flere projekter og dejligt med nye ting og sager :-)

fredag den 20. juli 2012

Fin indpakning til strikketøjet

Så blev nettet færdigt. Som jeg nævnte her på bloggen igår, har jeg forvandlet et par ynglings bukser til et fint net, der nu skal gøre det endnu sjovere og have strikketøjet med til og fra arbejde.

Da jeg havde smækket det sammen, syntes jeg ligesom det manglede noget, derfor har jeg lavet nogle fine stiklinger i en anden farve, rundt på nettet og lavet nogle sjove små detaljer rundt omkring.



Desværre kommer farverne ikke helt til sin ret på billederne, men nu får I alligevel lidt at se :-)
Det er nu dejligt at være i gang med syningen igen...

torsdag den 19. juli 2012

En forvandling er i gang og endda med assistance

Har et par bukser jeg ELSKER (specielt farven) fra Vila. Desværre er der kommet et eller andet på, som jeg simpelthen ikke kan få af, øv mand.

Men, men, men... Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Er nemlig vild med farven og bare stoffet generelt og derfor er jeg gået i gang med at forvandle mine, før så elskede, bukser til et fint net.
Tænker det skal bruges til mit strikketøj, som er med mig hver dag til og fra arbejde.

Nu er det altså bare sådan, at den ene af vores to katte, Perle, altid er klar med en hjælpende pote og supervising, når det kommer til syning, men det besværliggøre altså syningen en hel del:-)

tirsdag den 3. juli 2012

Slut med halvfærdige projekter

Nu skal det være slut med de mange (læs rigtig, rigtig mange) halv færdige projekter jeg har liggende, hvor nogle altså har ligget et par år.
Jeg begyndte derfor med dette stof i weekenden. Havde faktisk allerede, for 1 1/2 år siden, klippet en buksedragt i stoffet og så ligesom aldrig kommet længere. Men ønsket om en buskedragt, var der altså bare ikke længere, det var derimod ønsket om en løs dejlig sommerkjole.
Sidste år så en jeg skjorte kjole, der havde kæmpestore ærmegab, så man enten skal have sin flotte bikini eller bh inden under eller en fin lille top (jeg er personligt tilhænger af toppen), men syntes faktisk det var ret fint. Det passede perfekt til mønstret på den buksedragt jeg havde klippet, som faktisk bare blev lidt kortere i overdelen.

Derfor er denne kjole syet med store ærmegab, lidt elastik for oven og små spagetti-stropper om til en ryg, der går over i en næste sports-bh-version.
Er blevet ret godt tilfreds, vil bruge den med et stort sort bælte i livet til at give lidt facon også ellers håbe det faktisk bliver vejr til sommerkjoler snart...

søndag den 1. juli 2012

Dagens værtindegave

Vi skal på besøg idag, derfor skulle vi jo finde på en lille værtindegave. Jeg er en stor fortaler for hjemmelavede gaver og vores værtindegaver er derfor ofte diverse sylterier.
Men idag skal vi hjem hos et par som har været mere eller mindre selvforsynende i mange, mange år og derfor er temmelig velbevandret i hjemmesyltning, så bliver det pludselig lidt svært for en nybegynder som mig, at finde på noget de ikke selv laver.

For noget tid siden forsøgte jeg mig dog med noget helt nyt, nemlig Mælkebøttesirup og det ved jeg med sikkerhed, at de ikke selv har forsøgt sig med, derfor bliver dagens værtindegave en flaske mælkebøttesirup:-)