Viser opslag med etiketten Sy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sy. Vis alle opslag

søndag den 28. april 2013

Betræk til puslepude - lidt blødt til en baby


For noget tid siden hjalp jeg min søster med at få syet lidt forskelligt til hende og baby.
Det blev bl.a. Til et betræk til en puslepude.
Min søster har helt klart noget med guld, så vi lavede en lille fin finish med et guld kantbånd.

søndag den 22. juli 2012

Der bliver syet på livet løs


I mit forsøg på at mindske mine utallige halvfærdige projekter har jeg nu kastet mig over nogle pudebetræk. Jeg købte dette stof for læææænge siden (eller tror faktisk kun det er et års tid, men overdrivelse fremmer forståelsen :-) ). Syntes det var så fint, helt 60'er inspireret.

Da jeg havde købt stoffet, fik jeg syet én pude, nu har jeg fået syet to mere og en mere er på vej. Syntes det er så dejligt at få ryddet ud i flere og flere projekter og dejligt med nye ting og sager :-)

fredag den 20. juli 2012

Fin indpakning til strikketøjet

Så blev nettet færdigt. Som jeg nævnte her på bloggen igår, har jeg forvandlet et par ynglings bukser til et fint net, der nu skal gøre det endnu sjovere og have strikketøjet med til og fra arbejde.

Da jeg havde smækket det sammen, syntes jeg ligesom det manglede noget, derfor har jeg lavet nogle fine stiklinger i en anden farve, rundt på nettet og lavet nogle sjove små detaljer rundt omkring.



Desværre kommer farverne ikke helt til sin ret på billederne, men nu får I alligevel lidt at se :-)
Det er nu dejligt at være i gang med syningen igen...

torsdag den 19. juli 2012

En forvandling er i gang og endda med assistance

Har et par bukser jeg ELSKER (specielt farven) fra Vila. Desværre er der kommet et eller andet på, som jeg simpelthen ikke kan få af, øv mand.

Men, men, men... Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Er nemlig vild med farven og bare stoffet generelt og derfor er jeg gået i gang med at forvandle mine, før så elskede, bukser til et fint net.
Tænker det skal bruges til mit strikketøj, som er med mig hver dag til og fra arbejde.

Nu er det altså bare sådan, at den ene af vores to katte, Perle, altid er klar med en hjælpende pote og supervising, når det kommer til syning, men det besværliggøre altså syningen en hel del:-)

tirsdag den 3. juli 2012

Slut med halvfærdige projekter

Nu skal det være slut med de mange (læs rigtig, rigtig mange) halv færdige projekter jeg har liggende, hvor nogle altså har ligget et par år.
Jeg begyndte derfor med dette stof i weekenden. Havde faktisk allerede, for 1 1/2 år siden, klippet en buksedragt i stoffet og så ligesom aldrig kommet længere. Men ønsket om en buskedragt, var der altså bare ikke længere, det var derimod ønsket om en løs dejlig sommerkjole.
Sidste år så en jeg skjorte kjole, der havde kæmpestore ærmegab, så man enten skal have sin flotte bikini eller bh inden under eller en fin lille top (jeg er personligt tilhænger af toppen), men syntes faktisk det var ret fint. Det passede perfekt til mønstret på den buksedragt jeg havde klippet, som faktisk bare blev lidt kortere i overdelen.

Derfor er denne kjole syet med store ærmegab, lidt elastik for oven og små spagetti-stropper om til en ryg, der går over i en næste sports-bh-version.
Er blevet ret godt tilfreds, vil bruge den med et stort sort bælte i livet til at give lidt facon også ellers håbe det faktisk bliver vejr til sommerkjoler snart...

lørdag den 30. juni 2012

Kravlegårdsrand

Min søde veninde, hendes lille pige og mand var forbi os idag. Hun havde nemlig et lille projekt hun skulle have hjælp til.
-En kravlegårdsrand!
Hunhavde fået gratis, som skulle forvandles fra et lidt ærgeligt stof til noget lidt mere festligt og nutidigt.
Så hun havde investeret i et sæt Katvig sengetøj til voksne, som vi i fællesskab fik forvandlet til den, hvis jeg selv skal sige det, fedeste krsvlegårdsrand og -bund. Der var masser af stof tilbage, så hun ville selv kaste sig ud i at sy bunden færdig samt nogle forskellige sutteklude.

Vi syede blot et "etui" og syede uden på det gamle og lavede derefter et par stiklinger på langs, for at holde pude og fyld sammen, når den skal vaskes. Derudover syede vi nogle snore fast, så randen kan bindes fast på kravlegårdens tremmer.

- Alt i alt en herlig dag, både produktiv og hyggelig:-)

tirsdag den 19. juni 2012

En fødselsdagsgave til en prinsesse


Min niece er efterhånden blevet en stor pige, hele 7 år og det blev fejret i weekenden. når man er syv år ønsker man sig mest seje ting og ikke prinsesseting, som hun ellers altid har gjort:-)

men fødselsdagen fik mig til at tænke på sidste år gave til hende, så syntes jeg ville dele lidt billeder fra den gang:-) 

Har syet kjoler til hende siden hun var lille. Derfor blev jeg da også ekstra glad da det eneste hun ønskede sig det år var "kjoler fra Moster Tinas symaskine". Når man får sådan et ønske, kan man jo ikke se sig fri for lidt stolthed og selvfølgelig måtte jeg bare sy nogle fine nederdele til hende.
I år ville hun så altså hellere have Monsterhigh, liiidt svært at producere selv:-)




Min niece var en rigtig "pige pige", elsker lyserød, glimmer og prinsesseting, derfor lavede jeg denne tylkjole, for alle prinsesser skal da have en tylkjole :-)



En nederdel i sart lyserød i to lag. Selvfølgelig med god vidde på det yderste lag, så den rigtig kan svinge ud til siderne når man drejer rundt om sig selv.



Sidst, men ikke mindst, en nederdel i lag. Stoffet var orange på vrangsiden, syntes dog de to farver var så fine sammen, så lavede elastikkanten med orange i stedet, syntes det gav en fin effekt.

mandag den 11. juni 2012

En "prinsesselig" fødselsdag



Min mand og jeg har fået en fin prinsesse invitation fra min lille niece, der holder 6års fødselsdag. Hun har møjsomligt siddet og fortalt min søster, hvad hun ønskede sig af, hvem og på vores kort stod der "flere nederdele fra Moster Tinas symaskine".

Helt tilbage i 2010 lavede jeg denne nederdel til hende i julegave og min søster fortalte, at det ifølge min niece altså stadig var hendes ynglings.
 - og kan man blive andet end forfærdeligt smigret når ens niece siger sådan?!

Derfor skal jeg vist igang med produktionen af fine prinsessekjoler til min søde lille niece :-)
Billeder kommer selvfølgelig efter fødseldagen er afholdt.

mandag den 28. maj 2012

Ammepude

Jeg har en veninde der er på nippet til at føde en lille pige og samtidig er hun lige fyldt 30.
Det skulle fejres med en lille gave til hende og lille bebs; en ammepude.

Jeg lavede derfor et mønster efter en venindes allerede eksisterende ammepude, så jeg var sikker på størrelsen og gørelsen.
Har syet selve puden af bomuldslærred, fyldt den med Krøyer-kugler (hvilket kræver lidt snilde, da det resulterede i kugler i hele stuen, til vores kattes store fornøjelse) og derefter har jeg syet et betræk med lynlås, så det kan tages af og vaskes.
På denne måde, kan man altid lave flere betræk, når det gamle bliver kedeligt eller man har lyst til flere betræk at skifte imellem.
Syntes der skulle lidt pynt til og har derfor sat et fint lille strygemærke på.

Jeg kan lave disse ammepuder på bestilling, skriv bare her på bloggen eller på facebook. Pris afhænger af hvilke stoffer, pynt m.m. Man ønsker, men de ligger omkring kr. 300-350 pr. Stk. Med ét betræk. Ønskes der flere betræk afhænger dette af stofvalg.