onsdag den 29. august 2012

Havtorn marmelade

Så fik jeg endelig taget et billede af resultatet af det lille forsøg med Havtorn.

Jeg skal ærlig indrømme, at jeg var ved at give lidt op, det tog af 2-3timer bare at plukke bærene af grenene også gav det kun 900g bær (har dog ligeså mange grene der nu ligger i dybfryseren hos mine forældre til senere produltion).
Efter mange forskellige forsøg med at plukke bærrene af grenene, havde jeg altså klart størst udbytte af en lille brodersaks. Til folk der ikke er stødt på Havtorn før kan jeg fortælle, at den hårdfør busk, har fået det navn af en grund, bærrene hænger utrolig godt fast på grenene og smatter utrolig nemt, øv en dårlig kombi.

En lille bonus Info; vi er så heller ikke de eneste der er begejstret for lige netop denne busk, der kom, op til flere gange, højlydte hvin fra køkkenet, efter mødet med adskillige edderkopper, ørentviste og mariehøner (er jo temmelig uskadelige).

Men, men, men... Til trods for al besværet, er det det HELE værd, for mums en god marmelade man får ud af det!!!

Jeg blandede tre forskellige opskrifter jeg havde fra forskellige steder, er man interesseret i at få min opskrift, så skriv til: tinagadekjaer@gmail.com

onsdag den 22. august 2012

På Havtorn-tur

Er i marken på fourageringstur, på jagt efter Havtorn.

Nu har jeg længe hørt og læst så meget godt om de små, fine bær, så i år skal der prøves kræfter med "Nordens eksotiske frugt".

Imorgen vil jeg begynde lidt marmeladekogning, så fortsættelse følger.

søndag den 19. august 2012

Kunsthåndværksmarked

Min mand og jeg var på en rigtig "kæreste-dag/aften" igår, startede på Statens Museum for Kunst, der har en ny udstilling med Matisse (den kan virkelig anbefales).
Ved lidt af et tilfælde, fik vi derefter forvildet os ind i et kæmpe marked ved Københavns Universitet.
Det viste sig at være et marked, fuld af kunsthåndværkere der solgte deres smukke kreationer.

Jeg syntes det var det mest fantastiske sted, så mange kreative mennesker på et sted, med så meget inspiration. Så syntes der skulle lidt billeder her på bloggen:-)

Mange af boderne havde de sjoveste påfund til at fremvise der flotte produkter; bildæk, montre og som det kan ses på et af billederne herunder, halskæder på spidskål.

Det var i øvrigt et meget farligt sted, puuhaa... Sikke mange fine ting, der var, som jo er svære at leve uden:-)

torsdag den 16. august 2012

Strikket bomuldshåndklæder

I går kunne jeg endelig give denne fødselsdagsgave jeg for længe siden har strikket til en veninde. Hun elsker de douchet/støvet farver og derfor skulle hun have et par små gæstehåndklæder i fine afdæmpet farver.

Jeg har strikket dem i en tyk, 100% bomuldsgarn, dette fungere helt klar bedst til håndklæder. Jeg har også strikket Makeup-pads i samme garn, læs om det her.

Håndklæderne er strikket lidt udfra en hjemmebrygget opskrift, jeg har simpelthen sjusset mig lidt frem til det løbende undervejs.

Tre fine håndklæder med forskellige mønstre.


Her et lille hjerte. Det er også strikket lidt på slum, har strikket hjertet i vrang og resten af håndklædet i ret.


Dette håndklæde har en bord hele vejen rundt i Perlestrik (altså skiftevis ret, vrang og på næste pind modsat).


Dette håndklæde har i top og bund et mønster af skaktern.

Som regl hækler man en hank i hjørnet af håndklædet, men syntes hurtigt de bliver strukket ud og bliver grimme. Derfor har jeg i venstre hjørne, et stykke inde i håndklædet, taget masker af og dermed skabt et hul, håndklædet kan hænge i.







søndag den 12. august 2012

Hjemme fra ferien

Så er vi vendt hjem efter en vidunderlig ferie på Møn, fuld af godt selskab, fantastisk natur, ren afslapning, dejlig mad og selvfølgelig lidt lopper :-)

Derfor syntes jeg lige, jeg ville vise lidt billeder af nogle af vores fine loppefund samt andre nyerhvervelser.

Lidt fine, gamle rammer kan man altid bruge.


Elsker simpelthen denne grønne, retro skrivebordslampe


Endnu en ny lampe, denne Sødahl lampe kommer til at pynte fint med en hvid lampeskærm


Lidt sylteflasker til efterårets saft-lavning. De er lige den perfekte størrelse, syntes det er så svært at finde flasker med patentprop på 1L eller mindre.


I Stege var vi inde i den fineste butik der skulle flytte og derfor solgte en masse ting til en slik. Kunne ikke stå for disse bambus bøjler.


På "tirsdagsmarked" i Stege udstillede en masse kunsthåndværkere deres sysler, vi fandt disse flotte lertøjsskåle i de flotteste blå/turkis/brunlige farver. Bagved står et spækbræt vi måtte have med hjem, 25kr. -det var da en pris man ikke kunne stå for.


En af nyerhvervelserne, en ny kaffekande. Min mand har længe efterspurgt en ny stempelkaffekande og da vi så denne til halvpris, ja.. så måtte den også med hjem.


Vi fandt også en masse andet godt, bl.a. den flotteste plakat af Bjørn Wiinblad, men den må vente til vi har fået den i glas og ramme.