onsdag den 30. maj 2012

Naturen i storbyen

Blev så glad da jeg gik forbi disse små valmuer og korn på vej fra arbejde idag.

Eftersom jeg arbejder på Christianshavn, er det altså hyggeligt at se naturen "bryde igennem" i den store, farlige storby.

mandag den 28. maj 2012

Ammepude

Jeg har en veninde der er på nippet til at føde en lille pige og samtidig er hun lige fyldt 30.
Det skulle fejres med en lille gave til hende og lille bebs; en ammepude.

Jeg lavede derfor et mønster efter en venindes allerede eksisterende ammepude, så jeg var sikker på størrelsen og gørelsen.
Har syet selve puden af bomuldslærred, fyldt den med Krøyer-kugler (hvilket kræver lidt snilde, da det resulterede i kugler i hele stuen, til vores kattes store fornøjelse) og derefter har jeg syet et betræk med lynlås, så det kan tages af og vaskes.
På denne måde, kan man altid lave flere betræk, når det gamle bliver kedeligt eller man har lyst til flere betræk at skifte imellem.
Syntes der skulle lidt pynt til og har derfor sat et fint lille strygemærke på.

Jeg kan lave disse ammepuder på bestilling, skriv bare her på bloggen eller på facebook. Pris afhænger af hvilke stoffer, pynt m.m. Man ønsker, men de ligger omkring kr. 300-350 pr. Stk. Med ét betræk. Ønskes der flere betræk afhænger dette af stofvalg.

lørdag den 26. maj 2012

Grill, grønt og sylt

Det dejlige sommervejr opfordre virkelig til masser af hyggelige grill-aftner, med godt selskab, branket pøller og lækre bøffer:-)
Men når maden er spist og grillen alligevel ulmer, kan man jo passende lige grille lidt auberginer, koge en eddikelage og snitte lidt hvidløg.

Jeg lavede disse syltede auberginer, hældte eddikelagen over, med godt med hvidløg, chili, hele peberkorn og toppet med en god olie. Brug evt. også grillet peberfrugt eller andre grøntsager, det hele bliver godt i olie og eddike:-)

- De smager SÅ godt til den gode sommermad, tapas eller som lille mellemmåltid:-)

fredag den 25. maj 2012

Alternativ bordpynt

Da min mand og jeg skulle giftes i august, ville vi gerne have noget anderledes bordpynt, der var være lidt billigt at fremstille (for det er altså dyrt at holde stor bryllupsfest).

Jeg fandt på at lave disse "kugler" i blonder, der stod rundt omkring på bordene, syntes selv det endte rigtig godt ud.
Jeg blev inspireret til dem her i blogland, hvor nogle (kan ikke huske, hvem) lavede dem og brugte som lampeskærme.
De er så nemme at lave, det er bare god gammeldaws papmache, blot med blondestof i stedet for avispapir. Vær dog opmærksom på det tapetklister der bruges, det skal være "gennemsigtigt".

Må lave en lille collage med hele borddækningen fra festen, syntes selv det blev ret godt, hvis jeg skal sige det:-)

En lille sidebemærkning; denne teknik kan også bruges til mange andre ting. Hjalp bl.a. en ven med et kostume, hvor det endte med at blive den fedeste hat/fascinator:-)

torsdag den 24. maj 2012

Museums inspiration

Min mand og jeg var for en månedstid siden på kroophold i Midtjylland. Vi udnyttede, at vi alligevel befandt os i det jyske og besøgte Trapholt muset i Kolding, og hvilken inspirationskilde, til både de kreativeudfoldelser og ønskelisten;-)
Vi ramte nemlig en udstilling med møbler fra 50'erne, hold da op, så mange fine møbler samlet et sted?!!!
Det var farligt, for tror ikke jeg kan leve uden nogle af de fine, fine designer 50'er møbler nu....

Men fik også lige sneget mig til et par billeder af disse nye møbler der var lavet i forbindelse med en særudstilling og både min mand og jeg mente, at man måske selv kunne lave noget lignende?!
Det er ihvertfald en rigtig god ide med noget tykt kernelæder og træplader og tror helt klart, der skal eksperimenteres med dette i fremtiden.

onsdag den 23. maj 2012

En duft af sommer

Jeg elsker, elsker, elsker duften af syrener. Faktisk så meget, at syrener dannede hele grundlaget for oppyntningen til min kofirmation for maaaaange år siden:-)

Derfor er det med glæde, at jeg hver morgen og eftermiddag går forbi adskellige buske på vej hjem fra job. Igår kunne jeg simpelthen ikke dy mig, duften måtte med hjem i stuen, så hoppede op og brækkede en gren af og vupti, et styks stilleben på det knaldrøde spisebord.
Så er det spændende om også denne blomst skal dræbes af de to små katte, som de plejer at gøre med alt fra buketter til potteplanter (har prøvet med kattegræs, det er åbenbart ikke ligeså godt som det man IKKE må spise).
Jeg håber grenen får lov og stå et par dage og pynte og sprede god sommerduft i hele hytten:-)

Tilbage på pinden! -nu med ny hobby

Det krævede en lille pause fra bloggen og meget af det kreative arbejde, før det rigtig gik op for mig, hvor meget jeg egentlig elsker det. Så nu er jeg tilbage, med fornyet kræfter.... og ny hobby, puuhaa :-)
Min über kreative storesøster har nemlig introducerede mig for prik-kort i starten af december sidste år og det har grebet om sig!
Elsker simpelthen at fordybe mig i den herlig proces det er, at lave kort, det er helt meditativt.
Derfor syntes jeg også det var på sin plads at starte med lidt billeder af nogle af de mange kort det efterhånden er blevet til.