Så er der lavet jordbær-rabarber marmelade til det lille hjem (har allerede smagt lidt på det og MUMS) :-)
Rabarberne er fra egen avl, måtte dog købe mig til jordbærene, håber at vi til næste år har en masse jordbærplanter der kan give lidt til marmeladeproduktionen.
Lavede selv denne opskrift på slum for et par år siden og den bliver lige god hvert år, derfor får I opskriften her:
650 g rabarber i hapser
800g friske jordbær
Ca. 2 dl vand
1300 g sukker (bruger altid økologisk rørsukker)
Saft fra 3-4 øko citroner samt skallen fra to af dem.
Bær, rabarber og vand hældes i gryden, når bærene rigtigt har saftet, skal sukkeret hældes i, rør rundt og afvent til det koger. Tilsæt nu citron skal og saft, rør rundt. Der skummes løbende.
Når det har kogt i nogle minutter blender jeg det, er ikke så glad for klumper, men man kan sagtens undlade dette. Derefter koger jeg det op igen og skummer grundigt af.
Marmeladen hældes på glas, der er skoldet i kogende vand og skyllet i en alkohol med høj procent, jeg bruger oftest mørk rom eller whisky, det var jeg dog løbet tør for, så brugte en vodka.
På denne måde undgår man at bruge Atamon, vil nemlig helst holde mine marmelader m.m. Fri for så mange tilsætningestoffer som muligt også derfor jeg ikke bruger geleringspulver m.m.
Mine marmelader plejer at kunne holde i et år (som regel bliver de dog spist indenda), uden problemer. De skal bare opbevares køligt og mørkt.
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar